Københavns Universitet (KU) vil i løbet af januar næste år fyrer 130 medarbejdere.
Fyringerne skyldes en større sparerunde, som vil komme til at koste flere medarbejdere jobbet. Kommunikationschef Jasper Steen Winkel udtaler til Børsen: ”Vi kan ikke sige, om antallet ender på 130, men det er, hvad vi har meldt ud.”
I dag huser Københavns Universitet 8000 ansatte, og fyringerne er et forsøg på at rette op på et løbsk budget med underskud. De forventede besparelser er på 60-70 millioner kroner, men KU forventer stadig at levere et underskud ved årsregnskabets afslutning.
“Vi opererer med et underskud på 21 millioner kroner efter denne her runde,” siger kommunikationschefen.
Jasper Steen Winkel bekræfter, at en del af fyringerne kommer i fællesadministrationen, hvor det forventes at der skal afskediges 20 medarbejdere. Det er lederne af de enkelte fakulteters opgave at beslutte hvem der må forlade jobbet.
“Hvilke områder, det ellers rammer, vil jeg ikke sige endnu. Det er op til dekanerne,” siger Jasper Steen Winkel og tilføjer, at en stor del af universiteternes økonomi i dag er båndlagt.
Jasper Steen Winkel gør opmærksom på at Universitet har færre midler til egen disposition, og modtager samtidig modtager færre midler fra staten.
Sponsor
Ingen relaterede Artikler






november 26th, 2009 → 10:38 pm @ Alexander Hold
0