Obama kalder til handling i hans tale for klimaet

december 18th, 20094:34 pm @ Alexander Hold

0


Obama kalder til handling i hans tale for klimaet

Photo: The Photoholic

Præsident Obama talte i dag i Bella Centeret for verdens ledere, og opfordrede til handling frem for tale.

Den amerikanske præsident talte til verdens ledere kun få timer efter han var landet i Kastrup lufthavn. Dagen i dag er den sidste dag på det to uger lange topmøde, og verdens pressen har de seneste 2 dage talt om tidspres og frustrationer. På nuværende tidspunkt burde konference være slut, men den officielle afslutning er blevet sat på standby, da der endnu ikke er skabt enighed.

”Taletiden er ovre, det er tid til at handle.” Dette sagde præsident Barack Obama da han talte til de 119 tilstedeværende topledere. Obama gjorde det klart at USA ønskede en kontrollerende institution som kunne håndhæve en eventuel aftale, og sikre at alle lever op til de fastsatte mål. Der er dog endnu ikke blev fastsat endelige mål, og NGO’er i Øksnehallen håber nu på et ”Brake Down” i forhandlingerne, da de mener at en aftale på nuværende tidspunkt vil være så værdiløs at den ville kunne betegnes som ligegyldig.

Inden den amerikanske præsident talte for verdens ledere, kun en time efter Air Force One var landet, deltog han i et møde med 20 af verdens mest magtfulde ledere. Dog opfattes mødet som en skuffelse, da den kinesiske statsminister Wen Jiabao ikke deltog i mødet, men i stedet sendte vice udenrigsminister He Yafei.

Selvom at Wen Jiabao ikke deltog i mødet med de 20 verdensledere, så fik Barack Obama og Wen Jiabao alligevel mulighed for at diskutere verdenssituationen i et 55 minutters langt møde. Ifølge en repræsentant fra det Hvide Hus, så gav mødet fremskridt. I mødet som officielt beskrives som konstruktivt, nåde de to magtfulde ledere omkring alle tre emner som Barack Obama fremlage i hans tale: Nedskæringsmål fra alle lande, verifikationsmekanisme, og finansiering.

Efter mødet bad Præsident Obame og Præsident Wen deres forhandlere om at mødes, for at forsøge at nå en aftale.

”Tiden er ved at løbe fra os.” sagde Obama og forsatte: ”på dette tidspunkt er spørgsmålet om vi ønsker at bevæge os fremad, eller om vi ønsker at splitte os op.” Det er endnu uvist hvornår Obama forventer at forlade København, men Kastrup lufthavn står standby til at kunne håndtere både den amerikanske præsident og de 119 andre ledere.  Det seneste nye er at FN har bedt statslederne om at blive i København natten over. Dette er dog endnu ikke bekræftet.

Relaterede Artikler:

  1. Obama i et dilemma om klimaaftale
  2. Barack Obama fik sin sygeforsikring
  3. Ris og ros for surprise Nobelprisen til Barack Obama
  4. Maldivernes regering går under vandet
  5. Forventet flertal for sygesikringsreform