Google bevæger sig mod TV

marts 18th, 20109:51 pm @ Alexander Hold

0


Google bevæger sig mod TV

Google TV bringer tre teknologi giganter sammen om et enkelt projekt, som skal sætte en ny standard for folks opfattelse af TV og dets muligheder.

Google arbejder sammen med Intel og har for nylig indgået samarbejde med Sony, om at bringe alle Googles Internet tjenester ind i daglig stuen.

Konceptet til Google TV bygger på samarbejdet mellem de tre giganter, og ideen er at kombinere styrkerne fra hver i en samlet enhed, som efter sigende skal revolutionere tv’s sammensmeltning med computeren, skriver New York Times.

Sony fjernsynet skal køre på Googles Android styresystem, og give brugeren muligheden for at udvide fjernsynets funktionalitet ved hjælp af applikationer specielt produceret til styresystemet. Ligesom Android til mobiltelefoner, så vil styresystemet bygge på en åben platform, som tillader udviklere over hele verden at producere applikationer og programmer der kan nydes på tv’et.

Ifølge New York Times, så vil TV-teknologien være baseret på Intels Atom processor, som skal sikre en kraftig og driftsikker udnyttelse af fjernsynet.

Den velrenommerede producent af alt fra tastaturer til fjernbetjeninger, Logitech, skulle også være en del af samarbejdet, og deres position bliver at sikre en brugervenlig håndtering af web-applikation, som for eksempel Facebook og Twitter, samt muligheden for at surfe på Internettet via Google Chrome teknologien.

Ingen hos Google vil endnu udtale sig, om projektet, og det samme gælder for Sony, som holder kortene tæt til kroppen.

Alle New York Times kilder citeres som unavngivne.

Relaterede Artikler:

  1. Mon Google cykler USA rundt før vi får Street View i DK?
  2. Google Maps Navigation giver konkurrenter nedtur
  3. USA siger nej til censur på Internettet
  4. Google Street View har invaderet Danmark.
  5. Google Earth til kamp mod klima forandringer